Prædiken til Jerusalemskirken

Juledag d. 25. december 2011

Tekst: Joh. 1: 1-18

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. g lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.

Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.

 Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.

Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Johannes vidner om ham og råber: »Det var om ham, jeg sagde: Han, som kommer efter mig, har været der forud for mig, for han var til før mig.« Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde; for loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus. Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.

Forleden læste jeg følgende underholdende historie fra den travle julehandel på en blog.

En kvinde havde bestemt sig til at hun i forbindelse med købet af en mængde julegave også ville købe en CD til sig selv. Hun havde længe ønsket sig en indspilning af Händels ”Messias”, I véd, den med det store hallelujakor. I musikbutikken står hun længe i kø, men kommer endelig frem til en meget ung ekspedient, der kigger fortravlet på hende og siger ”Ja!”

Kvinden formulere sit ønske: ”Jeg vil gerne have Händels Messias”. Den unge mand kigger forvirret tilbage og svare ”Helten Messias” – er det et computerspil^?

”Nej” svare kvinden, ”Händels Messias, det er musik”.

Ekspedienten taster ind på sin computer og ser igen forvirret på kvinden, ”Vi har ikke nogen CD der hedder Helten Messias”. Kvinden der er bevist om at køen af julefortravlede kunder vokser bag hende forsøger én gang til: ”Händels Messias, det er klassisk musik”.

”Nå”, svare den unge ekspedient, ”klassisk musik er ikke med i databasen”.

Så giver kvinden op og går leende ud af butikken – Helten Messias. Morsomt, men heller ikke helt dårligt.

Helten Messias – et computerspil!?

Hvordan ville det se ud. Jesus som 2 meter høj, muskelsvulmende, sværdsvingende kriger på mission i en mørk underverden fyldt med monstre der skal nedkæmpes, uskyldige der skal reddes, gåder der skal løses og skatte der skal findes.

Jeg kan ikke lige se det, men hvem véd, måske kommer det på markedet en dag.

Alligevel skal vi ikke affærdige den unge ekspedients ”Helten Messias” og de dramatiske billeder om kamp mellem det gode og det onde som det fremkalder. For i dag er det juledag og evangeliet vi hørte læst er fra Johannes Evangeliet og I kan godt hører at der er noget andet på færde her i forhold til juleaftens beretning fra Lukas Evangeliet.

Lukas er optaget af at beskrive Jesu fødsel midt i den konkrete virkelighed. Der er kejsere og fyrster, der er mennesker på rejse og hyrder på marken. Der er folketællinger og graviditet. Det er meget håndgribeligt og almindeligt, bortset selvfølgelig fra englene og deres budskab om dette mærkelige barn. Uden dem havde det været en fortælling der lignede meget andet man kunne have fortalt om verden og små mennesker.

Johannes, der imod, han er ikke optaget af det almindelige, det konkrete eller lettilgængelige. Han løfter straks vores opmærksomhed til det højst mulige plan. Hvis historien skal fortælles ordentligt skal der begyndes med begyndelsen. Og hos Johannes er begyndelsen ikke fødslen i Betlehem, ikke ærkeenglen Gabriels besøg i Nazareth, ikke kong David, hvis efterkommer barnet er, ikke Moses der grundlagde jødedommen, ikke Abraham der er stamfader til Guds folk, ikke Adam - det oprindelige menneske. Nej, vi skal meget dybere ind og længere tilbage.

I begyndelsen var ordet

Vi kan bruge en sammenligning fra videnskabens beskrivelse af universets oprindelse. The Big Bang, urbraget der satte alting i gang. Vi skal bagom dette brag, til kilden til dette brag. Til den første årsag af alle årsager: ordet – Guds ord. 1. Mosebog fortæller at Gud sagde: Der skal være lys! Og der blev lys. Guds ord er hans vilje, det skaber det som det nævner.

I dette første nanosekund hvor alting begynder, der begynder Johannes sit budskab. Han vil nemlig fortælle os noget svimlende stort om dette Jesusbarn, der for Lukas ”bare” er Jødernes Konge. Johannes har set bagved, set at Guds skabende Ord, som har været fra begyndelsen, som er Gud selv, er et ”ham”, ikke bare et ”det” - er kilden til livet, er lyset der fortrænger intethedens mørke. Johannes begynder med Gud selv, med det der er urørligt og uforståeligt mytisk og mystisk.

Og så går han videre. Ordet er kommet ind i verden, den verden som han selv er årsagen til, men verden genkender ikke sin oprindelse, sit liv og sit lys. Verden er fremmed for Gud. Verden er optaget af sig selv, krumbøjet i sin navlebeskuende selvfiksering.

Men Johannes har set hvad Ordet er kommet for at gøre. Afvisningen ødelægger ikke noget. For dem der tager imod ham, giver han en ny begyndelse, et nyt liv, en ny indsigt om Gud og dem selv.

Ordet blev kød siger Johannes og i denne kødblivning, inkarnation, med et fint teologisk begreb, ser vi mennesker Guds herlighed. Den er nåde og sandhed, dvs. vi ser Gud sådan som han selv viser sig til os. Ikke som mennesker forestiller sig Gud, men modsat. Den usynlige Gud har skabt sig et billede som vi kan forstå og tro på. Billedet er et menneske som du og jeg, men som samtidig er Gud.

Computerspilshelte er for det meste store krigere med overarme som træstammer og en attitude der bruger hestesko som tyggegummi. De redder verden fra undergang ved at dræbe en endeløs strøm af onde skabninger.

Sådan er Händels Messias, eller bibelens Jesus, slet ikke. I Johannes Evangeliet 3. kapitel taler Jesus om hvad det er Gud vil og hvad det er hans mission er.

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.

Jesus kommer ikke med raketgeværer og lasersværd. Han kommer med Guds kærlighed, så stærk at den er villig til at dø for at frelse alle mennesker. De onde skal ikke dø, de skal omvendes.

Johannes er ikke optaget af hvor eller hvordan Jesus blev født, som Lukas er det. Han vil fortælle en kæmpemæssig historie om noget der foregår på en meget større scene. Han vil forkynde at:

Jesus er Ordet der blev kød. Han er ”Helten Messias” som Händel komponerede om.

Amen