Vandskade i Jerusalemskirken

Min kirke her i København fik vand i det meste af krypten i sidste weekend. Filmen viser hvor meget der var. I dag kan man næsten ikke se det, for Andreas, vores kirkebetjent, og en stribe frivillige har ydet en fantastisk indsats. Andreas og Helene rykkede ud samme aften og blev ved til kl. 4 om morgenen. De fortjener en stor medalje.

8 dages møder med spændende mennesker

Jeg har været 8 dage i Southport, England, i anledning af den Britiske Metodistkirkes årskonference. Som en del af konferencen var en række repræsentanter for andre landes Metodistkirker indbudt til 3 dages samtaler om fremtiden for samarbejde og mission på tværs af grænser. Det blev nogle rigtig interessante samtale med nogle meget spændende mennesker.

Der var biskop Sharon Rader fra USA, som er biskopsrådets "ecumenical officer".
Biskop Rader mødte jeg første gang i Moskva i 2005 hvor hun ledte dele af Centralkonferencen der valgte Hans Wäxby til biskop i Eurasien.
Vi havde mange spændende samtaler om vore kære Metodistkirke og dens udfordringer. En åben og gavmild person, med et godt øje for hvad kirken har brug for i fremtiden.





Og pastor Yamada fra Japan, der kunne fortælle om jordskælvet, tsunaminen og atomkatastrofen i sit hjemland. Han taler ikke engelsk og måtte have alting oversat. Jeg tror det blev nogle lange dage for ham. Men han var smilende og venlig og udtrykte stor taknemmelighed over den støtte der er kommet fra verdens kirker til ofrene i Japan.

Der var pastor Manoccio fra Italien. En kvindelig præst i det katolske Italien - noget af en udfordring, men humøret fejlede ikke noget. Kommer du til Udinese så opsøg metodistkirken og få en snak med hende. I Italien er Metodistkirken i union med Valdenserkirken.






og biskop Makinde fra Nigeria. En rigtig kirkefyrste, fra en tradition hvor en biskop er en højt respekteret personm som hver dag klæder sig i nye farvestrålende dragter


Måske kommer der mere om indholdet i vores samtaler.

3 års tavshed

At være distriktsforstander i Metodistkirken er hårdt arbejde, måske er det derfor at der er gået ca. 3 år, hvor jeg ikke har haft energi til at skrive på min blog. Men i aften kom trangen til at dele "et eller andet" tilbage til mig. Jeg forestiller mig ikke at der er nogen der læser dette, men det kan jo komme.

Vi får se. Mit første nye indlæg er blot dette, men straks kommer der mere.