Søndag d. 17/2 går det løs igen. I Jerusalemskirken holder vi 4 uger med fokus, denne gang på "vejen". Vejen er et grundlæggen motiv i bibelen og en vigtig metafor. Det kan handle om livets forunderlige snørklede vej, om Gud vej til mennesket gennem sin menneskebliven i Jesus,der gik ad Judæas støvede landeveje til korsdød og opstandelse i Jerusalem. Det kan også handle om den vej Gud har lagt til rette for sine børn, at de må følge Jesus og leve i kærlighed til Gud og næsten. I apostlenes gerningen kan man se at før de kristne kaldtes de kristne, forstod de sig selv som dem der fulgte vejen.
Vores 4 uger med fokus har undertemaerne "Rejsen - om konsekvent efterfølgelse", "Drivkraften - om enegien til at gå", "Bagagen - om unødvendige byrder og nyttig hjælp" og "Rejsekamerater - om fællesskab på vejn".
Søndag d. 17. skal jeg prædike om rejsen og jeg modtager gerne ideer. Teksten er fra Mattæus Evangeliet, der hvor Jesus første gang fortælle disciplene om hans vej til lidelse og død i Jerusalem. Peter protestere, men Jesus fortsætter med at sige, at Den der vil redde sit liv skal miste det, og den der mister det skal redde det. erfor må man tage sit kors op og følge ham.
Mine spørgsmål drejer sig bl.a. om følgende. Hvor går Guds vej i dag og hvordan kan man kende den? Samt: Hvad vil det sige at tage sit kors op og følge Jesus i dag?
Giv mig et bud?
