Midt i mellem eksistentielle overvejelser og teologiske refleksioner kommer her en lille undren over bloguniverset. På min blogside kan jeg som "ejer" se nogle oplysninger om hvorfra i verden læserne logger på. De aller fleste er fra Danmark - Det er vel ikke så mærkeligt. Der er også nogle fra Norge, Finland og Sverige - det undre mig heller ikke, jeg har venner dér. Fra Tyskland er der også nogle stykke - der har jeg familie og venner. Fra Schweiz er der nogle enkelte - måske Facebookvenner, det samme gælder USA. Men nu kommer det underlige. Enkelte gange har der været besøg på min blog fra eksotiske steder som Irak, Frankrig, Qatar, Sydkorea, Rusland og Israel! Er det serverer der besøger blogs for at opsnuse e-mailadresser at spamme, eller sidder der faktisk folk i disse lande og læse en dansk metodistpræsts udgydelser?
Er der et klogt hoved derude med en forklaring? Ellers gør det ikke noget, mysterier gør livet mere interessant.
Glædelig jul til jer alle - were ever you are.
Det kan jo være udlandsdanskere eller danofiler/skandofiler, der gerne lige vil have en lille himmerigsmundful på dansk/fra Danmark! :)
SvarSlet