Kvartalsstatus

Vi skriver d. 19. april. 2012 er mere end 3 måneder gammel og det kunne vel være et godt tidspunkt at gøre lidt status over året så langt. 2011 sluttede med krisestemning og skilsmisse efter 14 års ægteskab. Jeg skulle vende mig til at være alene og det var en ordentlig omgang, men jeg forblev ikke alene. Jeg har en kæreste og det er dejligt. 2012 tegner allerede godt.
Store omskiftninger betyder også at man begynder at mærke sig selv på en ny måde. Jeg er begyndt at mærke mere efter inden i mig selv. Hvad giver mig glæde? Hvad har jeg brug for, for at opleve livet i mig? Jeg spørger forsigtigt efter Guds nærvær i min dagligdag og de "lette" svar kan ikke tilfredsstille mig. En ny søgen venter på mig. Jeg er ikke klar endnu, men jeg ved jeg skal tage tyren ved hornene en dag.
I mellemtiden glæder jeg mig over kærligheden og forventer en spændende sommer. Jeg skal 3 uger til Congo og bygge vandforsyning i landsbyen Lukunki. Det bliver det vildeste. Forleden kom flybilletterne med mail og det blev pludselig meget virkeligt. 3 uger sammen med dejlige mennesker fra DK og spændende nye bekendtskaber fra Afrika.
Jo, 2012 tegner til at blive et godt år. Gud velsigne dit år også.

Spejdergudstjeneste

I Jerusalemskirken har vi en fantastisk flok spejdere med nogle af de mest engagerede ledere og livlige unger man kan forestille sig. I aften havde vi en speciel gudstjeneste for børn og ledere. 45 unger, 16 ledere, en musiker (Jacob Asmussen) og een præst arbjede sig igennem en kreativ totalteatergudstjeneste. Der var rapmusik, blindeleg, gennemgang af "Fader Vor" samt nedhejsning af en lam fra pulpituret. Der var 4 bønnestationer med mulighed for at skrive, tegne, læse og lytte til bønner. Det hele foregik i højt humør og højt decibelnieau. Bagefter er man blæst i hovedet, men glad.
Det bliver en stor kontrast at tage til Landsledelsesmøde i morgen. 2 dage på "den flade" med ord, ord og flere ord. men der skal foregå i Vejle, hvor vi skal se Metodistkirkens nyeste kirkerum. Det er blevet flot og jeg glæder mig til at landsledelsen kan se hvad der er kommet ud af deres økonomiske støtte til ombygningsprojektet.

Frede Johansen til ære

En gammel bekendt til mig, Frede Johansen, er død og jeg skal bisætte hami Frederikshavn på Torsdag. Jeg var Fredes præst i årene fra 1990 til 96 og han og familien har spurgt om jeg vil stå for bisættelsen.
Frede var en markant skikkelse i Metodistkirken i Danmark. Han bestred mange tillidshverv, bl.a. var han redaktør for vores blad, han var lægprædikant, medlem af vores efterskoles bestyrelse, repræsentant for kirken i Danmark ved Metodistkirkens Generalkonference og meget andet. Han var en dygtig teolog og så var han overlæge ved Frederikshavns Sygehus i mange år.
Da jeg som ung præst fik ansættelse i Frederikshavn havde vi en rigtig god relation. Første gang jeg besøgte ham og kom ind i hans stue, gjorde han opmærksom på sine malerier og studerede nøje min reaktion ved synet af en række flotte billeder af nøgne damer. Han skulle lige se præstens reaktion!
Frede var en overbevist kristen og politisk konservativ, men han var frisindet og havde et åbent sind. Han lærte mig noget om at være kristen humanist.
Da han gik på pension rejste han til mange spændende steder i verden, bl.a. arbejdede han for Mother Teresa i Calcutta.
Frede kom fra meget små kår i et arbejderhjem i København, men han havde skaffet sig en uddannelse til læge mod alle odds. Han havde et hjerte for fattige og udsatte mennesker. Historierne om hvordan Frede fungerede som overlæge er mange og underholdende. Han var fagligt uhyrer kompentent, men noget distret omkring de mennesker han behandlede.Da min ex-kone Dorte blev født var det Frede der tog imod, men først efter fødslen, da Dortes mor sagde "Goddag, Frede", gik det op for ham at det var en nær ven fra menigheden der lå på briksen.
I Frederikshavn gik har altid rundt med sin pibe tændt under stuegang og engang måtte en sygeplejerske, midt under en operation, fjerne en pibe fra hans bukselomme - den var ved at tænde ild i hans tøj!

Teologisk var Frede metodist, men som han engang sagde til mig, jeg er sådan lidt skabskatolik. Det katolske kom til udtryk i kærlighed til ritualer og liturgi og i en glæde over Maria, Jesu moder. Hun prydede hjemmet i mange udgaver - sammen med de nøgne damer!

Jeg er stolt over at være med til at sige farvel til Frede på torsdag og vores kirke har været et rigere sted på grund af Frede.
Ære være hans minde.

At vende fremad igen, nytårskur og læresamtaler med Folkekirken

Jeg har haft en (næsten) hel friweekend og det har været dejligt. Jeg fornemmer at mit liv er ved at finde en ny retning igen. Jeg tænker ikke mere så meget på det der har været og min skilsmisse, men andre positive tanker får plads i mit sind. Man kan sige jeg begynder at vende fremad i livet igen. Det føles rart og mit stemningsleje bevæger sig også i højere lag. Det er gået op for mig at jeg nok har været temmelig tungsindig i lang tid, men nu føler jeg mig letterer og mere glad.
Den eneste opgave jeg havde denne weekend var at deltage i Folkekirkens københavnske biskop, Peter Skov Jacobsens nytårskur/reception for stiftets præster. Jeg véd egentlig ikke hvorfor jeg var indbudt, men jeg tror det har noget at gøre med at Metodistkirken og Folkekirken har besluttet at indlede officielle læresamtaler. Jeg vil skrive noget mere om disse samtaler ved en senere lejlighed. Lige nu kan jeg bare fortælle at ved et møde mellem officielle repræsentanter mellem Folkekirken (bl.a. Københavns biskop og generalsekretæren for Det mellemkirkelige Råd) og Metodistkirken (biskop Christian Alsted, Formanden for Metodistkirkens Landsledelse pastor Jørgen Thaarup og undertegnede) blev det besluttet at de 2 kirker, på grundlag af Leuenberg konkordiet og med inspiration fra lignende samtaler i Sverige, Norge og Finland, sammensætter en samtalegruppe på 3 til 5 teologer fra hver kirke. Vi skal begynder i dette forår. Jeg tror det bliver spændende.
Pas på hinanden
Ole

Konfirmander, kakao og Carsten Bjerno

Hvert år ved denne tid kommer Ulla Thorbjørn fra domkirken i Roskilde på besøg med et hold konfirmander der skal opleve lidt af religiøsitetens mangfoldighed i København. De besøger Københavns Domkirke, Synagogen og os i Metodistkirken. De var her i aften, spiste pizza og fik et kort foredrag om Metodismen og Jerusalemskirken. Ulla er sådan lidt skabsmetodist, hun har boet på vores kollegium da hun læste teologi og sunget i gospelkoret Kefas. Jeg håber de er glade for hende i Roskilde for hun er en dygtig præst. En af vores meget aktive lægfolk, Carsten Bjerno, havde sørget for pizzaerne. Carsten havde fulgt med i min længsel efter boller og varm kakao på Facebook - så det havde han da lige taget med til ham og mig bagefter. Den mand er sin vægt værd i guld!