Klimademo

Så har jegt prøvet at tale ved en demo (sådan hedder de blandt os revulotionærer). Det startede ved middagstid på Christianshavns Torv, hvor vi efterhånden blev en 500 mennesker. Efter nogle taler gik vi i godt humør mod havnefronten nedenfor Holmens Kirke, hvor miljøbevægelsen "Levende Hav" havde deres kutter liggende. Der sang vi "Kringsat af fjender", hvorefter en pensioneret fiskeskibber med godt humør og en stemme som en Sydhavspirat fortalte om klimaændringer og kystfolkenes problemer i den 3. verden. Så sang vi "We shall overcome". Så gik optoget til Christiansborgs slotsplads, hvor en vred ung mand fra klima X undsagde regeringen, FN, Kyotoaftalen, kapitalismen og det kommende topmøde nogen som helst reel vilje eller mulighed for at redde planeten. Således opløftede gik vi mod Rådhuspladsen med råb og lidt kolde fingre.
På rådhuspladsen var stadig en del folk, men som de næste 1½ times talere og musikalske indslag skred frem, skrumpede skaren ind og da jeg skulle tale ved 15.30-tiden var der måske 100 mennesker tilbage. Min næse var rød og stoppet og jeg frøs, men her er hvad jeg sagde:

Nogle af jer har måske opdaget at kristne kirker er begyndt at blande sig i klimadebatten. Det sker både i Danmark og på internationalt plan. I USA, i England, Tyskland, Skandinavien, i Afrika og i Stillehavet og i Grønland. Kirker formulere deres uro over den menneskeskabte globale opvarmning, de forsøger at være kritiske overfor vores galoperende overforbrug, overfor deres egne CO2 udslip og de forsøger at medvirke til at give vore politikere moralsk støtte til at tage de nødvendige skridt.
Undervejs spørger en eller anden sig sikkert hvad skal kirkerne i denne debat? Men sandheden er at kirkerne har 2 meget gode grunde til at kaste sig ind i kampen for at standse den globale opvarmning. Grunde som sikkert ikke bare er kirkernes, men også almenmenneskelige.

For det første lever kirkerne i den glade tro at universet og den grønne og blå planet der er vores, er skabt af Gud og givet til os alle, som en dyrebar skat. At være gode forvaltere af denne rigdom er derfor en central opgave for alle mennesker. Nu kan forvaltning varetages på mange forskellige måder, det er svært at være ansvarlig for noget man kun ser en lille del af til daglig. Det er meget lettere at være forbruger af alle de goder der tilbydes os hver dag. Vi har derfor brug for at blive oplyste mennesker, der ser helheden og forstår konsekvenserne. Den trussel mod livsbetingelserne vi oplever i dag, er på en måde sværere end den vi oplevede under den kolde krig. Dengang frygtede vi en katastrofale fejltagelse der på et øjeblik kunne udløse det atomare ragnarok. I dag handler der ikke om den ene fejl eller uoverlagte beslutning, nej, frygten går på det vi allerede gør og den livsstil vi alle er en del af. Det er vores helt almindelige samfund, med sin helt almindelige hverdag, der skubber os ud i problemerne. Men det forhold rummer også det store håb, at vi alle kan være en del af løsning - hvis politikerne viser sig som værdige ledere, og vi alle er indstillet på forandring, så er der muligheder for at forhindre de alvorlige konsekvenser.
Derfor er det magtpåliggende for kirkerne at fremholde det forvalteransvar der følger med den store gave vi er blevet givet. Og samtidig pege på vores dybe afhængighed af den jord, vi selv er kommet af.

Den anden grund til det kirkelige engagement i klimaspørgsmål handler om retfærdighed. Det har længe stået klart at den globale opvarmnings konsekvenser rammer verdens fattige hårdest. Når Stillehavets øer forsvinder, når ørknerne breder sig i Afrika, når voldsomme uvejr bliver stadigt hyppigere i Asien og Amerika, så er det de fattige og navnlig børnene der må betale prisen. I kirkerne er dette overordentligt alvorligt, for kirkens egen Herre, Jesus begyndte sit offentlige liv med at bekende sig til de fattiges retfærdige sag. Han sagde om sig selv:

Herrens ånd er over mig,fordi han har salvet mig.Han har sendt migfor at bringe godt budskab til fattige,for at udråbe frigivelse for fangerog syn til blinde,for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren.

I troskab mod sin Herre, må kirken stå sammen med de fattige, derfor er kampen mod den globale opvarmning en naturlig konsekvens af kristen tro.
Lad mig slutte med at takke alle jer der er kommet her i dag. Og hilse jer med et citat fra Paulus brev til romerne, der kunne være skrevet om situationen i dag: Skabningen venter med længsel på at Guds børn skal åbenbares!
Vær Guds børn!

Endnu et gammelt citat om metodister

“The weather is so bad today, there’s nobody out and about but crows and Methodist preachers.”"the Methodists around here are few in number, poor, and much despised." - Comments heard in early 19th Century Alabama

Demonstrationstale

Jeg har et par gange spurgt efter idéer til en prædiken, men nu kommer der er helt ny udfordring. Jeg er blevet indbudt til at holde en kort tale ved en klimademonstration d. 6. december her i København. Det skal selvfølgelig handle om klima, men hvad synes I en præst skal sige ved en sådan offentlig anledning? Kom med et bud!

Kirkernes Klimaengagement

En sten der har ligget tusinder af år under en gletsjer i Grønland, der nu er smeltet. Et stykke koral fra et rev der går til grunde i Stillehavet. En indtørret majskolbe fra en mark der bliver til ørken i Afrika. Tre tegn på de ødelæggelser af miljøet som den globale opvarmning allerede forårsager på jorden. Disse tegn bliver til håndgribelige symboler i Kirkernes Klimastafet, der de kommende halvandet år vil besøge gudstjenester rundt om i hele Danmark.
Stenen, korallen og majskolben repræsentere Guds skaberværk og minder mig om de forskellige negative konsekvenser som verden oplever på grund af vores udledning af CO2 og andre drivhusgasser. Men disse ting fortæller også om livsvilkår meget forskellige steder i verden, steder hvor den kristne kirke lever i befolkninger med anderledes og oftest fattigere forhold end vi gør i Danmark. Derfor peger stenen, korallen og majskolben også på at klimadebatten må sættes ind i et globalt perspektiv. Det er verdens fattige der kommer til at bære byrderne når klimaet ændre sig fordi den rige verdens umættelige energiforbrug driver jordens temperatur i vejret. Men hvorfor skulle danske kirker engagere sig i denne problematik?

Gud tager parti
Gang på gang bliver vi i den danske debat om kristendom og politik præsenteret for påstanden at de to ting ikke må sammenblandes. At kirkerne skal holde sig til at forkynde og lade politikkerne om at ordne alt det andet. Påstanden er at kirkens opgave er, at forkynde evangeliet, underforstået, at fortælle folk at de er syndere, men at Gud elsker dem alligevel bare de er døbt, og så i øvrigt ikke blande sig i noget som helst andet.
Det er vist ikke blevet sagt så tydeligt før som det bør gøres, så her kommer det: dette ”minimalevangelium” er en klar forvanskning af den forkyndelse som Jesus og Mattæus og Markus og Lukas og Johannes og Paulus og Peter og Jakob fremfører i Det Nye Testamente, for ikke at tale om den måde Det Gamle Testamentes forfattere fortæller om Gud og hans vilje med menneskene.

Det bibelske budskab handler om hele livet og er et kald til, på grundlag af Guds kærlige nåde, at engagere sig i verden og navnlig i overvindelsen af den nød verdens fattige lever i. Gud er verdens håb og yderst vil problemerne først blive løst når Guds Søn vender tilbage, men indtil da er vi forpligtet på forvaltningen af det Gud har betroet os: Skabningen og vore rigdomme, samt på at elske vores næste.
Fra Sydafrika hørte vi for en del år siden de foruroligende men sande ord, at Gud tager parti. Han er ikke neutral og distanceret fra verdens liv. Han blev menneske i en familie af fattige fra en landsby ude hvor kragerne vender. Han voksede op med beskidte knæ og hårdt arbejde. Og da Han trådte frem var det ifølge Lukas Evangeliet kap. 4 med disse ord fra profeten Esajas:
Herrens ånd er over mig,
fordi han har salvet mig.
Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige,
for at udråbe frigivelse for fanger
og syn til blinde,
for at sætte undertrykte i frihed,
og udråbe et nådeår fra Herren.
Gud tager parti for de fattige og de undertrykte og kalder sine efterfølgere til at gøre det samme – derfor skal kirkerne forkynde og handle med mange flere facetter end blot tilsigelse af syndernes forladelse. Derfor er fred, retfærdighed og skaberværkets forsvar ikke marginale spørgsmål for kirken, men naturlige konsekvenser af at kirken søger at følger sin herre. Derfor arbejder jeg gennem Danske Kirkers Råds Klimagruppe for at sætte klimaet på kirkens dagsorden.

Stenen, korallen og majskolben, samt gudstjenestemateriale kan bestilles via hjemmesiden gronkirke.dk.

Status

På talrige (2) opfordringer skal jeg hermed give til kende at jeg lever og har det godt. Blogskriveriet er gledet noget ud af mit fokus de seneste måneder og jeg ved ikke med sikkerhed om det rigtig kommer i gang igen. Måske kommer der lidt i ny og næ, man jeg kan ikke love noget.

That will put the fear of God in you!

På biskop Willimons blog læser jeg i dag dette fantastiske stykke om opstandelsestro.



A couple of years ago, a District Superintendent paid me one of the greatest compliments I’ve ever received. He had told a pastor of our interest to move him to a different church. “I can’t do this,” responded the pastor. “That church is dead. It’s been dying for years and now I hear it’s really dead.” The DS replied, “I’ll tell the Bishop but let me warn you, this guy really believes that Easter is true. To tell him a pastor or a church is dead means nothing to him. He just sees death as an opportunity to see what Jesus can do.”

Ny blogven (han ved det ikke)

Her er en ny blog jeg vil anbefale. Den tilhører Biskop Willimon i Alabama, USA. Nogle af jer kender ham måske, fordi han, sammen med Haurwas, skrev "Resident Alien", en kontroversiel og spændende bog om kirken og dens forhold til kultur og samfund.

På fredag på Trinity

Næsten 200 præster og lederer fra Missionsforbundet, Baptistkirken og Metodistkirken samles nu på fredag i Fredericia til Mission Possible 2.0. Vi skal lære hinanden at kende bedre og vi skal lade os inspirere at oplæg og samtaler med udgangspunkt i vores fælles sitation som kirker der ønsker at være i mission i DK. Undervisningen handler om Gudstjenesten, om lederrekrutering og om efterfølgelse og discipelskab. Ved siden af disse emner er der sat tid af til at menighederne samles til erfaringsudveksling i grupper på tværs af kirkesamfund, sådan at man mødes med menigheder der lever i lokalsamfund der ligner ens eget.
Jeg glæder mig over at vi bliver så mange, men dukker hovedet lidt når jeg ser at kun 22 metodister er tilmeldt. Jeg håber det ikke er et tegn på manglende interesse i sagen, men et sammenfald af uheldige omstændigheder.

4 uger med fokus på vejen

Søndag d. 17/2 går det løs igen. I Jerusalemskirken holder vi 4 uger med fokus, denne gang på "vejen". Vejen er et grundlæggen motiv i bibelen og en vigtig metafor. Det kan handle om livets forunderlige snørklede vej, om Gud vej til mennesket gennem sin menneskebliven i Jesus,der gik ad Judæas støvede landeveje til korsdød og opstandelse i Jerusalem. Det kan også handle om den vej Gud har lagt til rette for sine børn, at de må følge Jesus og leve i kærlighed til Gud og næsten. I apostlenes gerningen kan man se at før de kristne kaldtes de kristne, forstod de sig selv som dem der fulgte vejen.
Vores 4 uger med fokus har undertemaerne "Rejsen - om konsekvent efterfølgelse", "Drivkraften - om enegien til at gå", "Bagagen - om unødvendige byrder og nyttig hjælp" og "Rejsekamerater - om fællesskab på vejn".
Søndag d. 17. skal jeg prædike om rejsen og jeg modtager gerne ideer. Teksten er fra Mattæus Evangeliet, der hvor Jesus første gang fortælle disciplene om hans vej til lidelse og død i Jerusalem. Peter protestere, men Jesus fortsætter med at sige, at Den der vil redde sit liv skal miste det, og den der mister det skal redde det. erfor må man tage sit kors op og følge ham.
Mine spørgsmål drejer sig bl.a. om følgende. Hvor går Guds vej i dag og hvordan kan man kende den? Samt: Hvad vil det sige at tage sit kors op og følge Jesus i dag?
Giv mig et bud?

Klimaprædiken

I vores prædikenserie om Ubekvemme Sandheder skal jeg på søndag tale om global opvarmning. Du kan lige nå at få en idé med til min prædiken hvis du er hurtig.
Ingeniør Michael Bastholm hjælpe mig med en redegørelse om CO2-udslip og konsekvenserne for planeten og navnlig for de fattige, men måske er der et teologisk guldkorn du kan hjælpe med?