Dette indlæg kommer jeg måske til at fortryde, men jeg skriver det alligevel. Jeg har holdt mig tilbage længe, men her kommer det: Den danske folkekirke er en stor hindring for at danskerne kan antage den kristne tro!Jeg var til konfirmation på Bornholm i søndags og oplevede igen den kulturelt irrellevante og dødkedelige gudstjeneste som det dominerende kirkesamfund i Danmark disker op med. Ved konfirmandfesten bagefter talte jeg med flere personer der bekræftede hvad jeg har hørt utallige ikke-kirkelige danskere sige igen og igen. Salmerne er kedelige, forkyndelsen er indforstået og uden kontakt med virkeligheden, hele formen er stiv og fremmedgørende.
Som årene er gået er det blevet mere og mere klart for mig at Folkekirken har givet danskerne et billede af hvad det vil sige at være kristen og holde gudstjeneste, der effektivt har forhindret den tanke i at opstå at der kan være noget meningsfuldt at finde her.
På sin vis kunne jeg vel være ligeglad. Det er ikke min kirke og de må jo selv bestemme hvordan det skal være hos dem. Det er bare sådan at når een kirke, pga. sin størrelse, præger danskernes kirkeforståelse så gennemgribende som Folkekirken gør det, så har det konsekvenser for os andre. Vi må arbejde i den stride modvind fra en masse fordomme om gudstjeneste og kristentro som sidder dybt i gennemsnitsdanskeren.
Jeg kender til Folkekirker hvor den ovenstående kritik er dybt uretfærdig, men de er undtagelser i den statslige institution til afholdelse af overgangsritualer og politisk styret passivisering af menneskers længsel efter Gud.
Sure Ole har talt.
Kære Ole
SvarSletTak for dette indlæg. Jeg er ganske enig.
Folkekirken fremmer med sin manglende fornyelse en total fremmedgørelse mellem mennesker og Gud.
På sin vis kunne vi, som du siger være ligeglade, men det angår alligel os. Det gør det på to måder. En positiv og en negativ.
Den negative er, at folk mister tiltroen til alt hvad der hedder kirke. Kirke er lig med kedeligt og uvedkommende. Du og jeg ved, at det er alt andet end sandt, men det gør den almindelig dansker ikke. Mange mennesker får et kedeligt og unuanceret billede af hvad kirke og tro handler om.
Den positive del af det er, at vi som frikirke i Danmark får nemt ved at score "billige point" hos kirkegængerne. Det er utroligt nemt at gøre det bedre. Som en folkekirkepræst sagde til mig i sidste uge, så skal han kun fortælle en enkelt vits, så synes folk det er helt fantastisk. Så lave er forventningerne!
Vi kan og skal gøre det bedre end det. Og det gør vi i langt de fleste Metodistkirker. Men det forpligter også! Vi skal gøre langt mere for at gøre os synlige og gøre langt mere for at blive ved med at udvikle os.
Gud vil også den danske såkaldte "kristne" befolkning!
Som man siger på engelsk, "to each his own." Jeg synes at forskellige folk kan godt lide forskellige typer gudstjenester. For eksempel, jeg er amerikaner der kan ikke lide episcopaliske gudstjenester, men jeg kender mennesker der elsker dem.
SvarSletDa jeg var in KBH på ferie for en måned siden, jeg var i Natkirken i Helligåndskirken (folkekirken), og jeg elskede lysandagten. Det er muligt at eksperimentere med andagter, og jeg synes at det er en god ting.
Efter min mening er problemet dybere. Jeg tvivler at du vil være enig med mig, men jeg synes at moderne danskere har teologiske problemer med kristendom som det eksisterer i Danmark. Det var en skaffelse til mig, at jeg kunne ikke finde danske kirker der var intereserede i ideerne af folk som den amerikanske forfatter Marcus Borg, for eksempel, eller The Center for Progressive Christianity (www.tcpc.org). Efter min mening er det nødventigt at modernisere kristendom. Kun 20% danskere tror på en bogstavelig opstandelsen. Jeg synes at den enkelte måde at tiltrække danske folk til kirker er at acceptere at det er ikke nødventigt at tro på visse ting, som en bogstavelig opstandelsen--som Svend Andersen har udtrykt. Men ingen kirke i Danmark vil tilsyneladende acceptere den, mindst lige nu. Jeg håber at flere kirker begynder at tænke på Svend Andersens ideer. Ellers, vil medlemskab i Danmarks kirker forsætter at gå ned. Jeg ved at der er metodiste præster i USA der tror ikke på en bogstavelig opstandelse. Måske kan det også ske i Danmark.
Jeg skrev min mening i min blog (på Engelsk, her.
Unskyld at jeg tager fejl når jeg skriver på dansk. Det er ikke nødventigt at du er enig med mig, men jeg troede at måske vil du hør en anden mening.
Kære Mystical Seeker
SvarSletDin kommentar tage debatten i en noget anden retning. En retning der synes at have mere at gøre med dit personlige udgangspunkt, end det emne jeg forsøgte at beklage mig over. Dit ærinde handler vel om at du ikke kan integrerer det overnaturlige i dit livssyn/tro. Mit ærinde er det negative billede Folkekirkens gudstjeneste har givet danskerne af kristendommen.
Personligt har jeg ikke noget problem med at tro på Kristi opstandelse og de andre mirakler i kristendommen, tvært imod så oplever jeg mit liv beriget og fordybet ved tilbedelsen af en Gud der ikke lader sig indfange af neturvidenskabelige kategorier.
Ole
Kære Ole Birch,
SvarSletMin mening er at den negative billede at mange danskere have af kristendommen er ikke fordi de kan ikke lide gudstjenester, men fordi de tror at de skal skal ikke accepteres medmindre de er helt enig med alle dogmer, selv en bogstavelig fortolkning af mirakler og andre mytiske historier i biblen.
Man kan opfinde nye andagtsmåder, men mange folk vil ikke gå i kirken hvis man tror at det er ikke tilladt at have forskellige meninger om miraklerne in biblen. Hvis kirken tillader forskeller i fortolkninger og tillader folk at tænke, så vil de 80 procent dansker der ikke tro på en bogstavelig opstandlese have en mere positiv billede of kirkerne.
Jeg synes at mange danske folk der ikke gå i kirker er intereseret i Gud, men er ikke tilfreds med hvad kirken tilbuder. Den samme problem eksistere i USA. Den amerikanske forfatter John Shelby Spong tilkalder folk "the church alumni society", der gå ikke i kirker på grund af denne problem.
Tak for at tillade mig at udtrykke mig her. Jeg ved godt at du er ikke enig med mig, men jeg holder meget af Danmark og jeg ønskede at sige noget efter min tur derover. Jeg skal nok holder kæft her, fordi det er din blog og jeg er kun på besøg her.
Kære Ole!
SvarSletSamme dag som du lagde dette indlæg ud, havde jeg hørt den samme historie om en konfirmation, der var så kedelig, så det er syndigt. F.eks havde Folke-kirken, det foregik i, været fuld, men kun de betalte kirkesangere sang med.
Gudstjenesten forekom ganske enklet uvedkommende for den, der fortalte om oplevelsen. Han er så vandt til at komme i en anden sammenhæng og har noget at sammenligne med. Men han fortod så udemærket, at andre mennesker ikke føler nogeet behov for at komme oftere end højst nødvendigt i kirken.
Jeg synes vi som metodister bør huske, at John Wesley blev Guds redskab i en vækkelse i en kirke, der på mange måder havde samme distance til folket. Han var en del af Church of England - vi står udenfor Folkekirken. Tiden er en anden - men behovet for et kirkeligt alternativ er det samme!
For mig uanset om det manifesterer sig i en sogne menighed eller en frikirke.
Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt det er en god idé at fremkomme med en kritik på denne måde. Det er vel egentlig en generalisering og en bedømmelse, som ikke umiddelbart er helt rimelig. Du har været til en gudstjeneste som var gabende kedelig, men af den grund kan man vel ikke sige at hele den Danske Folkekirke er det? Jeg har været til dejlige og inspirerende gudtjenester i folkekirken, men også nogle af den kedsommelige slags. Det samme har jeg oplevet i Metodistkirken.
SvarSletJeg tror at vi skal passe lidt på med ikke at "skyde med spredehagl" og måske tænke lidt mere positivt. Måske gjorde præsten og menigheden i den kedsommelige kirke lige netop hvad de formåede og evnede og jeg gætter på, at man ikke havde arrangeret gudstjenesten for at kede folk ihjel. Jeg har altid syntes at det er iorden at kritisere, men også at man skal se på hesigten og måden man gør det på. Den her kritik når næppe frem til den "kedelige" menighed og hvilken gavn har den så ? Ophøjer vi os selv, fordi at vi formår at gøre det bedre ?
Kære Rosawinkel
SvarSletDet er lidt svært at blive klog på hvordan du vil have det. Må man kritisere, eller må man ikke?
Lad mig blot gøre opmærksom på følgende: Jeg har naturligvis ikke bare oplevet een gudstjeneste og så bestemt mig for at kritiserer. Som det fremgår af indlægget betød oplevelsen en bekræftelse af det jeg allerede vidste.
Jeg står véd at jeg mener, at Folkekirkens almindelig højmesse er kedelig og ude af stand til at kommunikere med de allerfeste mennesker, og jeg gentager gerne at der heldigvis er lokale undtagelser, men de er ikke mange.
Pointen med min kritik er at Folkekirkens dominerede stilling betyder at den farver den brede befolknings billede negativt, hvilket skaber problemer for andre kirker.
Jeg har ikke noget behov for at være "sød og rar" eller positiv. Sagen drejer sig om ting der er for vigtige til at feje ind under gulvtæppet.
Jo, jeg mener, at kritik nok kun er rigtig konstruktiv, hvis der opstår en dialog, hvor man så har muligheden for ikke bare at kritisere andre overfor dem man normalt omgås, men også at påvirke dem man kritiserer med de positive meninger om forandringer man synes der er behov for. Alt for ofte, og det er også en opsang til mig selv, så bliver det meget let at fortælle andre end dem kritikken er rettet imod, hvor dårligt man nu synes at denne eller dette er og så når kritikken jo ikke derhen hvor den i virkeligheden hører hjemme.
SvarSletMen jeg er så enig med dig i det du siger der er din pointe: At den Danske Folkekirke har en for dominerende stilling og at det kan skabe problemer for andre og mindre kirkesamfund. Dette rejser jo så debatten om, hvorvidt Danmark skal have en statskirke eller ej. Det synes jeg ikke at vi skal have og jeg mener at vi burde have det, som f.eks. i Sverige, hvor man har adskilt kirken fra staten. Det ville i hvert tilfælde rette noget op på den stærke dominans som en statskirke umiddelbart får, og give andre kirkesamfund en synligere rolle i samfundet.
Jeg har lært, gennem 40 år i Metodistkirken, at vi skal være søde, rare og positive overfor vores medmennesker og jeg synes at det er en rigtig god lære, som også ligger godt i forlængelse af det kristne budskab om f.eks. næstekærlighed og omsorg for andre.
Dette er ikke det samme som, at man så nødvendigvis også fejer vigtige ting ind under gulvtæppet, håber jeg :-)