Jeg nærmer afslutningen på 4 dages efterårsmøde med præstekolleger i Metodistkirken. Det har været givende dage. Mandag fortalte Tonny Jacobsen om hans undersøgelser af vejen mennesker i 2011 går fra søgende til efterfølger af Jesus. Tirsdag var vi på 14 km. pilgrimsvandring ved Sejrøbugten i det flotteste septembervejr. I dag har biskoppen undervist og inspireret om at prædike på en måde der udfordrer til respons og Lars U. Jensen har udfordret os til at være præster der kan møde børn og unge på en relevant måde. Her til aften har vi drøftet processen omkring Jørgen Thaarups studiedokument om homofili.
Det har været indholdrige dage, men jeg glæder mig til at skulle hjem i morgen. Og på lørdag er det tid til Copenhagen Gospel Festival - det er noget der rykker! Jeg anbefaler gudstjenesten i Jerusalemskirken på søndag kl. 11 og koncerten samme aften. læs mere på cgf.dk.
onsdag den 28. september 2011
torsdag den 22. september 2011
Forløsningens time - hvad kirke skal være!
Min ven (se forrige indlæg) fik sin sag afgjort i flygtningenævnet i dag. Det meste af eftermiddagen sad Kirsten Hastrup og Mark Lewis og ventede sammen med ham. (Jeg stødte til senere) Han skulle have været inde kl. 13.30, men alting trak ud og nævnet hørte ikke hans sag før 14.45. I næsten 2 timer kæmpede hans sagfører for at fremlægge og argumentere hans sag. Så kom han ud til os i venterummet mens der blev voteret. Efter mere end en times votering blev Niyazi (Ja, nu kan jeg skrive hans navn) kaldt ind og 10 minutter efter kom han ud. Ja!!!!! Han kan blive i Danmark. Han er nu konventionsflygtning med permanent opholdstilladelse. Nej, han skal ikke risikere livet som kristen i det krigshærgede Afghanistan. Han kan få lov til at opleve fred og frihed og kristent fællesskab her i København.
Hvilket privilegium vi kan tage for givet - hvad bruger vi det til?
Midt i glæden over Niyazis redning fyldes jeg af stolthed over min kirke, Jerusalemskirken. I denne sag har enkeltpersoner, præster og menighedens fællesskab vist et glimt af kirkens sande natur. Den er kristi krop - et glimt af menneskelighed og håndgribelig næstekærlighed midt i verdens larm og uro. Her er noget at bygge videre på.
Niyazis sag blev, ifølge advokaten, afgjort på om nævnet troede på at han var kristen. I første omgang havde udlændingeservice afvist denne påstand fordi han ikke viste nok om bibelen! Til dette møde havde vi skrevet brev fra præst, biskop og menighed der bevidnede manden aktive kirkegsang i Jerusalemskirken og deltagelse i menighedens fællesskab - det gjorde formentlig udslaget. Nævnet gav ham status af "konventionsflygtning". Jeg længes efter at se mere af den slags konkret engagement i menneskers liv og håndgribelig omsorg. Amen.
Hvilket privilegium vi kan tage for givet - hvad bruger vi det til?
Midt i glæden over Niyazis redning fyldes jeg af stolthed over min kirke, Jerusalemskirken. I denne sag har enkeltpersoner, præster og menighedens fællesskab vist et glimt af kirkens sande natur. Den er kristi krop - et glimt af menneskelighed og håndgribelig næstekærlighed midt i verdens larm og uro. Her er noget at bygge videre på.
Niyazis sag blev, ifølge advokaten, afgjort på om nævnet troede på at han var kristen. I første omgang havde udlændingeservice afvist denne påstand fordi han ikke viste nok om bibelen! Til dette møde havde vi skrevet brev fra præst, biskop og menighed der bevidnede manden aktive kirkegsang i Jerusalemskirken og deltagelse i menighedens fællesskab - det gjorde formentlig udslaget. Nævnet gav ham status af "konventionsflygtning". Jeg længes efter at se mere af den slags konkret engagement i menneskers liv og håndgribelig omsorg. Amen.
søndag den 18. september 2011
Et menneske
Der er en mand der har deltaget i min kirkes gudstjeneste de seneste 2 år. Han er en smilende mand der ikke gør noget stort væsen af sig. Hans hud er gyldenbrun, hans hår er sort, hans mørke øjne i et drenget ansigt virker fulde af sorg, selv når han smiler bredt. Han er hverken ung eller gammel. Kroppen er spinkel og hænderne er bløde. For 5 år siden flygtede han fra Afganistan. En lokal krigsherre slog hans slægtning i hjel, og hele familien flygtede. Sammen med en ven kom han hele vejen til England, hvor han sad i en flygtningelejr i flere år.
En dag dukkede nogle ældre mennesker op i lejren. De gav sig tid til at tale med flygtningene og indbød dem til en teateraften i byen. De undrede sig over deres venlighed overfor fremmede. De besluttede at tage imod indbydelsen. Teaterstykket handlede om Jesus, om hans liv, hans ord, hans død og hans opstanddelse. Sådan havde de aldrig hørt tale om Guds kærlighed. De besluttede at følge med de venlige mennesker til deres kirke, en lille metodistkirke i Midtengland. Der kom de regelmæssigt i et år og bestemte sig for at blive døbt. De var blevet kristne. De blev rådet til ikke at fortælle det til myndighederne - et dårlig råd! Deres asylsag blev afvist og snart var manden i Kabul. Han kendte ingen mennesker her, boede i et lille værelse over en tebutik. Men ejeren og andre i gaden var mistroiske over for ham. Han havde været i vesten og han gik ikke i moskeen. Sladderen voksede omkring ham. jorden brædte under ham. Han viste ikke hvor hans familie var. Efter kort tid flygtede han igen.
Nu er han i Danmark og han er med til gudstjenester og fællesskab. En af hans venner fra england har besøgt ham og været med i kirke - en elskelig gammel dame. Han har fået nye venner her. Men på trods af dåbsattest fra england har udlændingeservice bestemt at han skal sendes tilbage til Afganistan - hvor muslimer der lader sig døbe slås ihjel. De tror han lyver om sin tro. Vi bad for manden i dag i gudstjenesten. Vi samledes en gruppe omkring ham midt i gudstjenesten, foran alteret. Vi lagde hænderne på ham og bad for ham og for de myndigheder der hærsker over liv og død. Vi har skrevet til dem og fortalt om mandens tro og liv i vores menighed. I dag skrev hele menigheden under på at de kender ham, at han er en aktiv kristen i vores menighed. Han er et menneske, han er vores bror.
Vil du hjælpe med at bede for ham?
På torsdag afgøres manden skæbne og når han og advokaten går ind til afgørelsen, vil der være folk der venter udenfor. Han skal ikke møde dommen alene!
En dag dukkede nogle ældre mennesker op i lejren. De gav sig tid til at tale med flygtningene og indbød dem til en teateraften i byen. De undrede sig over deres venlighed overfor fremmede. De besluttede at tage imod indbydelsen. Teaterstykket handlede om Jesus, om hans liv, hans ord, hans død og hans opstanddelse. Sådan havde de aldrig hørt tale om Guds kærlighed. De besluttede at følge med de venlige mennesker til deres kirke, en lille metodistkirke i Midtengland. Der kom de regelmæssigt i et år og bestemte sig for at blive døbt. De var blevet kristne. De blev rådet til ikke at fortælle det til myndighederne - et dårlig råd! Deres asylsag blev afvist og snart var manden i Kabul. Han kendte ingen mennesker her, boede i et lille værelse over en tebutik. Men ejeren og andre i gaden var mistroiske over for ham. Han havde været i vesten og han gik ikke i moskeen. Sladderen voksede omkring ham. jorden brædte under ham. Han viste ikke hvor hans familie var. Efter kort tid flygtede han igen.
Nu er han i Danmark og han er med til gudstjenester og fællesskab. En af hans venner fra england har besøgt ham og været med i kirke - en elskelig gammel dame. Han har fået nye venner her. Men på trods af dåbsattest fra england har udlændingeservice bestemt at han skal sendes tilbage til Afganistan - hvor muslimer der lader sig døbe slås ihjel. De tror han lyver om sin tro. Vi bad for manden i dag i gudstjenesten. Vi samledes en gruppe omkring ham midt i gudstjenesten, foran alteret. Vi lagde hænderne på ham og bad for ham og for de myndigheder der hærsker over liv og død. Vi har skrevet til dem og fortalt om mandens tro og liv i vores menighed. I dag skrev hele menigheden under på at de kender ham, at han er en aktiv kristen i vores menighed. Han er et menneske, han er vores bror.
Vil du hjælpe med at bede for ham?
På torsdag afgøres manden skæbne og når han og advokaten går ind til afgørelsen, vil der være folk der venter udenfor. Han skal ikke møde dommen alene!
fredag den 16. september 2011
Et billede siger mere end tusind ord
Kære læsere
Hermed indbydes I til at give jeres input til en prædiken jeg skal holde til en gospelgudstjeneste i anledning af den københavnske kulturnat fredag d. 14. okt. kl. 23.00. Der vil være stuvende fuldt i kirken af folk der får svedig, svingende gospelmusik med gospelkoret KEFAS.
Jeg har tænkt mig at bruge dette spændende billede af Katja Bøhling-Pedersen som oplæg og inspiration til denne prædiken. Det vil blive vist, både i original og på skærm.
Nu er så udfordringen til jer alle, hvad kommer du til at tænke på og hvordan kan det være relevant som forkyndelse for 400 københavnere?
Kom glad - kom frisk!
Hermed indbydes I til at give jeres input til en prædiken jeg skal holde til en gospelgudstjeneste i anledning af den københavnske kulturnat fredag d. 14. okt. kl. 23.00. Der vil være stuvende fuldt i kirken af folk der får svedig, svingende gospelmusik med gospelkoret KEFAS.
Jeg har tænkt mig at bruge dette spændende billede af Katja Bøhling-Pedersen som oplæg og inspiration til denne prædiken. Det vil blive vist, både i original og på skærm.
Nu er så udfordringen til jer alle, hvad kommer du til at tænke på og hvordan kan det være relevant som forkyndelse for 400 københavnere?
Måske er jeg tilfreds med valget
Nå, så blev valget overstået. Danmark får en ny regering og sin første kvindelige statsminister. Det første betyder ikke noget før vi ser hvad den har tænkt sig at gøre, det andet er historisk og sandelig på tide. Jeg er vel egentlig tilfreds med valget, men ikke på nogen overstadig måde. Godt er det at DF nok ikke kan diktere udlændingepolitikken mere. Det Danmark de så gerne vil redde er ikke det Danmark jeg tror på. Godt er det vel også at de radikale er blevet stærkere og at der er basis for brede forlig om de vigtige spørgsmål. Men nu skal det jo så vise sig hvad der kommer ud af det. Man må væbne sig med tålmodighed.
onsdag den 14. september 2011
En sortseers valg
Der skulle åbenbart et folketingsvalg til for at jeg tog mig sammen til at skrive lidt på bloggen igen. Eller også er det fordi konen er på ferie og aftnerne er lidt ensomme. Men her er nogle tanker i anledning af valget.
Jeg begynder med en måske lidt for åben bekendelse - jeg stemmer på de radikale denne gang. Selv om jeg længe har vist at det var det jeg ville gøre, så gør jeg det uden store armbevægelser eller forsøg på at bilde nogen ind at det er det eneste rigtige. Jeg gør det fordi partiets linje på en række områder (dog ikke alle) passer godt til mine politiske overvejelser. Jeg gør det uden begejstring, for jeg er grundlæggende skeptisk når det gælder politik og magt og jeg har ingen illutioner om demokratiet og dets centrale aktører. Erfaringen fortæller med al ønskelig tydelighed at politikeres primærer interesse er dem selv og deres magt. De flestes holdninger synes at være styret af ønsket om at få magt, ikke af et livssyn eller værdier som vi andre så kan forholde os til. Holdningerne tilpasses de seneste opinionsundersøgelser, for det vigtigste er at blive valgt.
Når jeg denne gang stemmer radikalt (og jeg understreger denne gang, for jeg har stemt mange andre ting og kommer sikkert til det igen) så er det af følgende grunde
* Jeg ønsker er anden flygtninge- indvandrer- og asylpolitik. Ingen i blå blok vil love mig dette og hverken S eller SF har mod og mandshjerte til at holde fast i deres grundholdninger. Jeg ønsker 24 årsreglen afskaffet og plads til at min konverterede ven fra Afganistan ikke skal sendes tilbage til den visse død.
* Jeg synes efterlønnen er en dårlig idé. Vi kan ikke blive ved med at øge antallet mennesker på overførelsesindkomst. De nedslidte må på pension, men efter lægelig vurdering.
* Jeg ønsker afskaffelse af den Lutherske Statskirke og glæder mig til godt samarbejde med en stor luthersk fri kirke, der må tage mission alvorligt.
* Jeg vil have fredningen af boligejerne ophævet, ikke til fordel for klapjagt, men det er simpelthen ikke rimeligt at ikke beskatte de enorme friværdier de rer opnået gennem 0-erne, mens man beskatter arbejdslønnen.
* Jeg er ikke ude efter skattelettelser, tvært imod, der skal bruges penge til sundhed mm.
* Jeg er ikke voldsomt opsat på stadig økonomisk vækst - sandheden er at vi ikke bliver lykkeligere af den og samtidig suger vi stadig flere ressurcer ud af planeten og de fattige lande.
* Jeg er imod at vi har forskerordninger og at enhver sportsidiot kan hentes til landet så let som ingenting, mens forfulgte og sultene mennesker sendes hjem som "bekvemmelighedsflygtning".
* Jeg er imod abort, men det er der ingen partier der vil hjælpe mig med.
* Jeg er imod at unge mænd skal kæmpe og dø af grunde der blæses op til at være meget mere end de kan bære. Men der er stemmer i patriotisme og nationalfølelse og det udnyttes skammeligt.
* Jeg vil have en radikal omlægning af verdens udledning af drivhusgasser - det kommer ikke til at ske. Døden kommer til at høste mange liv på det konto.
* Jeg kan ikke stemme på blå blok, for venstre og konservative har gjort det til en stemme på mere af pianisternes fremmefjendske nonsens.
Jeg kan ikke stemme på S, for jeg har ikke tillid til den personlige karakter hos Helle (Skattesager) Marianne (Skolehykleri) eller Sass (Hvad skete der lige på det værtshus i Køge), eller SF for jeg kan ikke skeldne deres udlændinge politik fra Pias.
Alt i alt så har jeg kun ringe tro på vores demokrati. Jeg tror ikke på at vi kommer til at opleve virkelig forbedringer i verdens tilstand gennem politiske valg. For mig ser det ud til at den kollektive egoisme og ikke fornuften, eller menneskeligheden der sejre. Jeg stemmer alligevel, for det er min pligt som borger og kristen at søge det gode for alle Guds børn.
Jeg ønsker alle et godt valg i morgen - suk
Jeg begynder med en måske lidt for åben bekendelse - jeg stemmer på de radikale denne gang. Selv om jeg længe har vist at det var det jeg ville gøre, så gør jeg det uden store armbevægelser eller forsøg på at bilde nogen ind at det er det eneste rigtige. Jeg gør det fordi partiets linje på en række områder (dog ikke alle) passer godt til mine politiske overvejelser. Jeg gør det uden begejstring, for jeg er grundlæggende skeptisk når det gælder politik og magt og jeg har ingen illutioner om demokratiet og dets centrale aktører. Erfaringen fortæller med al ønskelig tydelighed at politikeres primærer interesse er dem selv og deres magt. De flestes holdninger synes at være styret af ønsket om at få magt, ikke af et livssyn eller værdier som vi andre så kan forholde os til. Holdningerne tilpasses de seneste opinionsundersøgelser, for det vigtigste er at blive valgt.
Når jeg denne gang stemmer radikalt (og jeg understreger denne gang, for jeg har stemt mange andre ting og kommer sikkert til det igen) så er det af følgende grunde
* Jeg ønsker er anden flygtninge- indvandrer- og asylpolitik. Ingen i blå blok vil love mig dette og hverken S eller SF har mod og mandshjerte til at holde fast i deres grundholdninger. Jeg ønsker 24 årsreglen afskaffet og plads til at min konverterede ven fra Afganistan ikke skal sendes tilbage til den visse død.
* Jeg synes efterlønnen er en dårlig idé. Vi kan ikke blive ved med at øge antallet mennesker på overførelsesindkomst. De nedslidte må på pension, men efter lægelig vurdering.
* Jeg ønsker afskaffelse af den Lutherske Statskirke og glæder mig til godt samarbejde med en stor luthersk fri kirke, der må tage mission alvorligt.
* Jeg vil have fredningen af boligejerne ophævet, ikke til fordel for klapjagt, men det er simpelthen ikke rimeligt at ikke beskatte de enorme friværdier de rer opnået gennem 0-erne, mens man beskatter arbejdslønnen.
* Jeg er ikke ude efter skattelettelser, tvært imod, der skal bruges penge til sundhed mm.
* Jeg er ikke voldsomt opsat på stadig økonomisk vækst - sandheden er at vi ikke bliver lykkeligere af den og samtidig suger vi stadig flere ressurcer ud af planeten og de fattige lande.
* Jeg er imod at vi har forskerordninger og at enhver sportsidiot kan hentes til landet så let som ingenting, mens forfulgte og sultene mennesker sendes hjem som "bekvemmelighedsflygtning".
* Jeg er imod abort, men det er der ingen partier der vil hjælpe mig med.
* Jeg er imod at unge mænd skal kæmpe og dø af grunde der blæses op til at være meget mere end de kan bære. Men der er stemmer i patriotisme og nationalfølelse og det udnyttes skammeligt.
* Jeg vil have en radikal omlægning af verdens udledning af drivhusgasser - det kommer ikke til at ske. Døden kommer til at høste mange liv på det konto.
* Jeg kan ikke stemme på blå blok, for venstre og konservative har gjort det til en stemme på mere af pianisternes fremmefjendske nonsens.
Jeg kan ikke stemme på S, for jeg har ikke tillid til den personlige karakter hos Helle (Skattesager) Marianne (Skolehykleri) eller Sass (Hvad skete der lige på det værtshus i Køge), eller SF for jeg kan ikke skeldne deres udlændinge politik fra Pias.
Alt i alt så har jeg kun ringe tro på vores demokrati. Jeg tror ikke på at vi kommer til at opleve virkelig forbedringer i verdens tilstand gennem politiske valg. For mig ser det ud til at den kollektive egoisme og ikke fornuften, eller menneskeligheden der sejre. Jeg stemmer alligevel, for det er min pligt som borger og kristen at søge det gode for alle Guds børn.
Jeg ønsker alle et godt valg i morgen - suk
onsdag den 10. august 2011
Bøn i forbindelse med urolighederne i London
Denne bøn fandt jeg på den Britiske Metodistkirkes hjemmeside www.methodistchurch.uk. Den er skrevet af min gamle ven Mark Wakelin, som næste år bliver præsident for Metodistkirken i England.
Forgive us for our brokenness and heal the hurts of communities damaged in the recent troubles in our cities in the United Kingdom.
Help us to restore the harm to neighbourhoods, buildings and relationships and to rekindle hope where fires of anger and disappointment raged.
Give to the Church in areas of trouble the courage and creativity to be there for others, and to be part of your gracious work of restoration and recovery.
We ask this in the name of Jesus Christ, who is our peace and who keeps breaking down the barriers that divide us from each other. Amen
Lord God, we pray for an end to the violence, looting and riots that have brought fear, terror and destruction to local neighbourhoods across London and other UK citities.
We pray that the underlying reasons for the riots can be quickly, fairly and properly addressed and that the Government, the police and local communities will work together to rebuild trust and security.
We pray in faith, trusting in our Lord Jesus Christ. Amen
Prayers by Revd Mark Wakelin
Prayers for broken communities in UK cities
Loving God, you call us into community, and we only become truly ourselves as we are for others.Forgive us for our brokenness and heal the hurts of communities damaged in the recent troubles in our cities in the United Kingdom.
Help us to restore the harm to neighbourhoods, buildings and relationships and to rekindle hope where fires of anger and disappointment raged.
Give to the Church in areas of trouble the courage and creativity to be there for others, and to be part of your gracious work of restoration and recovery.
We ask this in the name of Jesus Christ, who is our peace and who keeps breaking down the barriers that divide us from each other. Amen
Lord God, we pray for an end to the violence, looting and riots that have brought fear, terror and destruction to local neighbourhoods across London and other UK citities.
We pray that the underlying reasons for the riots can be quickly, fairly and properly addressed and that the Government, the police and local communities will work together to rebuild trust and security.
We pray in faith, trusting in our Lord Jesus Christ. Amen
Prayers by Revd Mark Wakelin
Abonner på:
Opslag (Atom)