Kirke og samfund

Jeg har i nogle år haft det privilegium at deltage i en international gruppe der forsøger at forholde sig til sociale og politiske spørgsmål i Europa. Det drejer sig om The European Methodist Council - Commission on Church and Society. Det er en lille gruppe på 7 personer fra Rusland, Portugal, Irland, England, Tyskland, Schweiz og Danmark. Den kommende lørdag til onsdag mødes nogle af os på Refugiet Smidstrup Strand, hvilket jeg glæder mig til. Ud over at vi skal diskutere vigtige samfundsmæssige udfordringer i Europa, hvilket jeg er optaget af, så er mødet med disse meget forskellige kristne mennesker, altid en berigende oplevelse. Lad mig fortælle lidt om nogle af dem.
Ulrich Meisel fra Tyskland var oprindelig forsker i metaller i DDR. Han opgav sin karrierer for at blive metodistpræst. Var politisk aktiv mod kommunistregimet, efter murens fald indvalgt i den tyske rigsdag og medlem af europapalamentet. Fuld af viden og visdom fra et langt livs erfaring med at kæmpe og lide for sine overbevisninger.
Fred Munce er metodistpræst fra Belfast. Har som en del af sin tjeneste engageret sig i fredsarbejde i den plagede by. Har modtaget dødstrusler, men fastholdt sit engagement og har pga. Metodistkirkens neutrale stilling i konflikten mellem katolikker og protestanter i det skjulte kunnet være budbringer mellem parter der ellers ikke ville eller kunne tale med hinanden. Ikke noget kedeligt job, men heller ikke ufarligt! Vores lille kommission skal denne gang se på den globale opvarmning, Islam i Europa og bæredygtig udvikling.
Jeg vender tilbage når vi har løst problemerne :)

Hæld cola i orglerne

Dette indlæg kommer jeg måske til at fortryde, men jeg skriver det alligevel. Jeg har holdt mig tilbage længe, men her kommer det: Den danske folkekirke er en stor hindring for at danskerne kan antage den kristne tro!
Jeg var til konfirmation på Bornholm i søndags og oplevede igen den kulturelt irrellevante og dødkedelige gudstjeneste som det dominerende kirkesamfund i Danmark disker op med. Ved konfirmandfesten bagefter talte jeg med flere personer der bekræftede hvad jeg har hørt utallige ikke-kirkelige danskere sige igen og igen. Salmerne er kedelige, forkyndelsen er indforstået og uden kontakt med virkeligheden, hele formen er stiv og fremmedgørende.

Som årene er gået er det blevet mere og mere klart for mig at Folkekirken har givet danskerne et billede af hvad det vil sige at være kristen og holde gudstjeneste, der effektivt har forhindret den tanke i at opstå at der kan være noget meningsfuldt at finde her.

På sin vis kunne jeg vel være ligeglad. Det er ikke min kirke og de må jo selv bestemme hvordan det skal være hos dem. Det er bare sådan at når een kirke, pga. sin størrelse, præger danskernes kirkeforståelse så gennemgribende som Folkekirken gør det, så har det konsekvenser for os andre. Vi må arbejde i den stride modvind fra en masse fordomme om gudstjeneste og kristentro som sidder dybt i gennemsnitsdanskeren.

Jeg kender til Folkekirker hvor den ovenstående kritik er dybt uretfærdig, men de er undtagelser i den statslige institution til afholdelse af overgangsritualer og politisk styret passivisering af menneskers længsel efter Gud.


Sure Ole har talt.

School of Congregational Development

Så kan de nordiske metodister godt begynde at spare sammen til en rejse til København. I slutningen af august sker der noget nyt og spændende i Jerusalemskirken. Vi skal være værter for en stor samling af præster og ledende lægfolk fra hele norden.

School of Congregational Development vil udruste ledere til at vende udviklingen i hensynende kirker og til at starte nye kirker. Det bliver højt kvalifiserede undervisere fra USA og fra Norden der står for undervisningen. Følg linket til en hjemmeside der fortæller mere om sagen.

Noget relevant at tale om

Som nogle af jer måske véd havde vi en serie særlige gudstjenester og andre aktiviteter i marts. Over 4 uger satte vi fokus på "Dit liv", med undertitlerne "Dit livs kærlighed", "Dit livs smerte", "Dit livs eventyr" og "Dit livs vej".
I ugerne efter har vi bedt vore medlemmer om at udfylde et evalueringsskema og resultaterne fra disse skemaer er nu klart. Der er en masse positive reaktioner og det er rigtig dejligt, men eet resultat glæder mig ekstra meget. 50% af besvarelserne bekræfter at de har talt med deres venner/naboer/arbejdskammerater om "4 uger med fokus".
Det er lidt en overraskelse for os, da vi egentlig ikke så vores initiativ som en udadrettet aktivitet. Konklusionen er vel den enkle, at når der sker noget spændende og relevant i folks kirke, så får de lyst til at tale om det.

Ole

Prædikenhjælp

Tak for bidragene fra Charlotte og Rosawinkel. Min prædiken kan høres på www.jerusalemskirken.dk, sansynligvis fra i morgen tirsdag.

Vi prøver igen!

Der var ikke stormende interesse for at tænke med om en prædiken i sidste måned, men nu er chancen der igen. På søndag har vi overhøring (en slags konfirmation) i Jerusalemskirken. Jeg skal prædike ud fra teksten fra Johannes Evangeliet 21, 1-19 om den opstandne Jesus der viser sig for disciplene ved Genesareth søen. Han får dem til at kaste nettet ud en gang til. De fanger mange fisk og spiser sammen med ham på søbredden. Så følger den stærke dialog mellem Jesus og Peter om Peters kærlighed til Jesus og hans formaning om at vogte hans får.

Hvad er det vigtigste i denne tekst?

Hvad betyder den for os og navnlig for nogle teenagere der skal overhøres?

Ny bloggerven

Jeg har udvidet lidt på listen over blogs jeg læser. Lasse er baptist og skriver på http://lugterlidt.dk/.